Mere kontrol af private tilbud
Social- og ældreminister Astrid Krag (S) fortalte i september sidste år til Ritzau, at det skal være slut med at trække profit ud af sociale tilbud som eksempelvis bo- og opholdssteder.
Nu viser det sig, at ministeren ikke har kunnet samle det nødvendige flertal for forslaget, da Radikale Venstre (RV) mener, at der godt må være fortjeneste på sociale tilbud.
Henrik Vinther, der er socialordfører for partiet, siger til Arbejderen:
– Det vigtigste for os er kvaliteten i de sociale tilbud, og hvordan den kan sikres generelt. Vi har forhandlet, men ikke kunnet blive enige om niveauet for et loft over, hvor meget overskud der kan trækkes ud.
Radikale Venstre har den holdning, at den bedste udvikling sker, når den offentlige og den private sektor arbejder sammen om de opgaver, som det offentlige skal løse. Spørgsmålet om, hvorvidt tilbuddene er offentlige eller private, er ikke det afgørende for partiet.
– Vi synes heller ikke, at der skal loft over, hvor meget overskud der kan trækkes ud. De private tilbud er et godt supplement til de gode, offentlige tilbud. De offentlige og private kan lære meget af hinanden, lyder det fra ordføreren, der fortsætter:
– Eksempler fra pressen har vist, at det ikke har været afgørende for tilbuddenes kvalitet, om de har været private eller offentlige. Og private, sociale tilbud kan godt yde en høj kvalitet, samtidigt med at de trækker overskud ud. God ledelse er vigtigt for, om sociale tilbud fungerer, og her kan vi godt have private tilbud, som særligt udmærker sig.
Henrik Vinther mener ikke, at man kan lovgive sig ud af dårlig opførsel, og tænker her på pressens omtale af skandalesager, som han erkender, at der også findes eksempler på. Blandt dem kan nævnes sagen om Behandlingsstederne Søbæk, hvor der ifølge Ekstra Bladet var rod i regnskaberne, og hvor en leder trak 53,2 millioner kroner ud i overskud til sig selv.
– I forhold til hvor mange penge vi bruger på det sociale område, er det beskedne beløb, der bliver trukket ud i overskud. Det gælder også i forhold til større virksomheder, og derfor er udgangspunktet det samme for os: Det handler om kvaliteten, siger Henrik Vinther.
Skuffelse i tre partier
Astrid Krag er skuffet over, at Radikale Venstre ikke var med på regeringens forslag om at stoppe profit på sociale tilbud.
Til netavisen Pio udtaler hun:
– Det er ingen hemmelighed, at regeringen ønskede at sætte en stopper for, at private tilbud kan trække en masse penge ud til private ejere. Det ønsker vi stadig, men det er der desværre ikke 90 mandater i Folketinget, som er enige med os i.
Brodne kar har udnyttet socialområdet til at tjene penge på udsatte mennesker.
Trine Torp, socialordfører SF.
Regeringen har i stedet for sammen med Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Alternativet i denne måned lavet en aftale, som øger tilsynet med de sociale tilbud, både vedrørende deres kvalitet, økonomi og med sikring mod social dumping.
– Jeg er glad for, at vi med aftalen fremover kommer til at følge tæt, hvor mange penge de private tilbud trækker ud i profit, siger Astrid Krag.
Hun er også yderst tilfreds med, at kommunerne – med de oplysninger, som bliver offentligt tilgængelige – får mulighed for at fravælge de private aktører, der trækker store summer ud. Hun tilføjer, at aftalen også indebærer, at Socialtilsynet kan gribe ind over for tilbud, hvor prisen ikke hænger sammen med kvaliteten, fordi der køres med store overskud.
Endelig understreger ministeren, at man kommer til at følge udviklingen med store udenlandske selskabers opkøb af sociale tilbud i Danmark. Hun ønsker ikke en udvikling som i Sverige og Norge, hvor store kapitalselskaber sidder på størstedelen af markedet.
Læs også
SF glæder sig over, at der med aftalen bliver økonomisk gennemsigtighed.
– Jeg har i nu lang tid set bekymrende til, mens brodne kar har udnyttet socialområdet til at tjene penge på udsatte mennesker. Nu strammer vi endelig nettet og kræver økonomisk gennemsigtighed og bedre sammenhæng mellem pris og kvalitet i tilbuddene, siger SF’s socialordfører Trine Torp.
Enhedslistens socialordfører, Jakob Sølvhøj, har den holdning, at der for længst burde være sat en stopper for privatiseringen af sociale institutioner og tilbud. Og da De Radikale sammen med regeringens øvrige støttepartier i juni 2019 underskrev det fælles forståelsespapir ‘Retfærdig retning‘, havde han en forventning om, at målet var indenfor rækkevidde. I forståelsespapiret står der blandt andet, at en kommende regering vil fremlægge forslag, der “undersøger, hvordan det mest hensigtsmæssigt kan sikres, at der ikke udtages profit på private daginstitutioner og sociale opholds- og anbringelsessteder”.
Det er lykkedes at indgå en politisk aftale, der gælder for daginstitutionsområdet, og derfor er Jakob Sølvhøj “svært ærgerlig” over, at det ikke også lykkedes at skaffe flertal på det sociale tilbud.
“Med De Radikales afvisning af at leve op til forståelsespapiret er der i første omgang stukket en kæp i hjulet for et profitstop. Vejen ligger åben for at høste store milliongevinster på udsatte borgere og mennesker med handicap, men det er dog lykkedes at få en aftale i stand, der sikrer mere gennemsigtighed i de private døgninstitutioners og sociale tilbuds økonomi”, skriver Sølvhøj i en kommentar på Arbejderen.dk
Socialtilsyn med øget økonomisk kontrol
Aftaleparterne er bekymrede for den aktuelle udvikling, hvor store udenlandske koncerner opkøber stadigt flere af de hjemlige sociale tilbud.
Det fremgår derfor af aftalen, at de skal mødes til statusmøder om udviklingen på dette område i hvert af de nærmeste år.
Som led i aftalen skal fem forskellige tilsyn kontrollere alle landets sociale tilbud. Et af tilsynene skal have særlige ekspertiser vedrørende indviklede koncerner og koncernlignende konstruktioner. Dette socialtilsyn skal blandt andet have indsigt i virksomhedernes pengestrømme, som kan afsløre, hvis der internt i koncerner kanaliseres midler væk fra borgerne.
For at sikre transparens i både offentlige og private tilbuds økonomi, forpligtes sociale tilbud til at indberette og offentliggøre en række nye regnskabsnøgletal, herunder om udbetaling af udbytte, overførsler til for eksempel en ejerfond og overførsler mellem offentlige tilbud. Oplysningerne skal registreres tre år tilbage og offentliggøres på Tilbudsportalen, som er frit tilgængelig på nettet.
Derudover vil kommercielle, private tilbud skulle oplyse, hvor meget udbytte der samlet set er udbetalt de sidste fem år, så visiterende kommuner har mulighed for at se, hvor meget der er trukket ud.
Pris og kvalitet
Socialtilsynet skal som led i deres tilsyn vurdere, om der er sammenhæng mellem pris og kvalitet i tilbuddene. Lønsedler skal være tilgængelige, så social dumping kan undgås.
Nøgletal om løn til ledelsen deles op i løn til øverste leder og løn til samlet ledelse og skal offentliggøres på Tilbudsportalen, hvor oplysninger om pension og andre “goder” også skal indgå.
Kunstigt høje huslejeniveauer eller større forbedringer af de fysiske rammer, som ikke nødvendigvis kommer beboerne til gode, skal være tilgængelige for socialtilsynet, som også skal have adgang til at kontrollere, om tilbuddene har den rigtige personalesammensætning, og om der forekommer spekulation i for stor personaledækning med brug af vikarer.
Kontrol med bestyrelsen og sanktionsmuligheder
Aftalen stiller også krav til måden, tilbuddene organiseres på. Det bliver fremover ikke længere muligt at drive et socialt tilbud som en personligt ejet virksomhed, da socialtilsynet ikke kan føre et effektivt tilsyn med økonomien i disse typer tilbud. Samtidig skal et flertal af bestyrelsens medlemmer fremover være uafhængige af lederen af tilbuddet, og personer, der har været en del af bestyrelsen eller ledelsen af et tilbud, som er blevet lukket af socialtilsynet, får fem års karantæne. Mindst et af bestyrelsens medlemmer skal være medarbejderrepræsentant.
Socialtilsynet får mulighed for at sætte et tilbud under skærpet tilsyn, hvis tilbuddets regnskab afviger væsentligt fra budgettet, og kravene til revisor skærpes betragteligt.
